Grøn superhelt på mission

Navn
Økolariet

"Grøn superhelt på mission" er et tilbud til børnehavegrupper, hvor de kommer rundt i Økolariets udstillinger og løser små missioner, der passer til aldersgruppen. Missionerne løses i små grupper med en voksen fra børnehaven i hver gruppe. De voksne får ved ankomst udleveret en vejledning med højtlæsningstekster og beskrivelse af missionerne, som er lige til at bruge sammen med børnene. 

Vejledningen sendes også ud sammen med bookingbekræftelsen, således at de voksne kan kigge materialet igennem og være klar til besøget hjemmefra.

Silhuet skyggemaleri (UDSOLGT)

Børnene stiller sig op en sjov eller skør måde mellem et stykke stor karton og en lyskilde og vi tegner silhouetten, som vi derefter maler med glade akrylfarver. 

De flotte billeder kan pynte i institution, hjemme hos nogen, og forhåbentlig kan et par stykker komme på tourne med Spotlightfestivalen.

Hele herligheden varer ca 2 timer, og jeg har alt med vi skal bruge, også afdækning :)

Husk tøj der kan males i!

Når mit hjerte banker (UDSOLGT)

Niels har opdaget at nogle gange så banker hans hjerte hurtigere end andre, det kan han ikke forstå, og han er bange for at det måske er i stykker? Derfor kommer han ud til jer for at få hjælp.  Igennem sanglege og øvelser, får vi pulsen til at stige og falde, og så taler vi om det bagefter. Vi snakker om hvad der kan få pulsen til at stige, og hvordan den falder igen.  

Ritas soveben (UDSOLGT)

Mød børneformidler Anne og dukken Rita, når Anne fortæller historien om pigen Rita og hendes soveben. Rita skal i seng, men hun kan ikke sove, før hun har fundet sine bløde, tunge og dejlige soveben. Ritas far leder og leder og finder en masse forskellige ben i flotte farver. Men det er vist nogle drilleben, som får Rita til at løbe, kravle, hoppe og danse, liste og trampe. Mon far finder de helt rigtige soveben til sidst, så Rita kan falde i søvn? 

Klimaforløb - sommerfuglen på legepladsen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet og tilhørende kopiark kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Kollerup Børnehus.

Musetur

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med udgangspunkt i en udstoppet mus undersøger vi musens sanser, vi kigger efter spor fra mus, imiterer musene og bliver klogere på deres liv gennem lege og aktiviteter.

Ofte kan det lade sig gøre, at naturvejlederen opsætter musefælder på forhånd. Vi tjekker fælderne for mus sammen med børnene. Det er altid spændende, om vi fanger og ser en levende, vild mus.

Forløbet afvikles i skov eller alternativt et større krat.

 

Ud i det blå...

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Det er hyggeligt at gå på vandretur sammen - og endnu hyggeligere når man går med sin egen, hjemmelavede vandrestav! Den første gang vi mødes skal børnene lave deres egen vandrestav. De lærer om træet vores kæppe kommer fra, og så der skal saves, snittes, slibes og sættes navn på. Dette kan foregå i en skov eller hjemme på legepladsen.

Hatteteater

Navn
Musik- og Kulturskolen

I får besøg af vores fortæller og en hel masse hatte.

Vi skaber et scenerum i jeres institution hvor det hele kan foregå.

Nogle af børnene bliver inviteret med op på scenen hvor de får lov at vælge en hat. Når fortælleren ved hvad børnene gerne vil være, improvisere de sammen en historie frem. Resten er publikum, og hjælper historien på vej.. Det kan for eksempel være de skal være fugle, træer, uvejr eller meget andet.  Vi kan nå ca. 3 runder.