Søens smådyr

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Fang, observér og mærk søens små, forunderlige væsener og lær deres liv at kende.

Med vandketchere, bestemmelsesdug og bakker er vi nysgerrige på de skjulte, men spændende livshistorier, der udspiller sig i søens vand.

De helt store dramaer rulles ud, når vandkalvelarven angriber en vårflue, eller når søens minimonster forvandler sig til den smukkeste guldsmed.

Find foråret

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi går i skoven og finder tegn på, at foråret er på vej. Foråret kommer i form at lyde, spirer, blade, blomster og dyr. Vi får brug for alle sanser.

Kan kombineres med bålaktivitet eller spiringsforsøg hjemme i institutionen.

Afvikles bedst i en lidt større skov. 

De mindste kan deltage i det omfang, terrænet tillader, at de køres/bæres med.

Peter Pindsvin

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Gennem fortælling, små øvelser og lege lærer vi pindsvinet at kende. Børnene får lov at røre et udstoppet pindsvin, og vi relaterer dyrets sanser til børnenes egne sanser. Sammen undrer vi os – hvad mon den spiser? Hvor bor den? Hvor er pindsvin henne om vinteren? Børnene introduceres til begreber som hi og puls.

Helt tæt på bænkebideren

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kom helt tæt på bænkebideren – dyret, vi altid kan finde. Vidste du for eksempel, at det er et krebsdyr beslægtet med rejer? Eller at det har gæller? Eller at der findes cirka 30 arter i Danmark?

Gennem simple undersøgelser, sanseoplevelser og lege bliver vi fortrolige med de små grå. Børnene finder selv bænkebidere og får lov til at se, røre og undersøge dem - måske endda se bænkebiderne i stor forstørrelse.

Undersøg vejret

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi laver enkle undersøgelser af vindretning og temperatur og beskriver vejret. Måske løber vi om kap med vinden. Endelig tester vi, om uldsokker eller bomuldssokker er bedst i den kolde vinter.

Kan fint afvikles på legepladsen eller i institutionens nærområde.

Smukke Sally - et forløb om skrald

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Tag Smukke Sally med på tur i naturen. Sally kommer direkte fra storbyen og forstår slet ikke, hvordan man skal opføre sig. Hun smider affald, skærer i træerne og er bange for alt. Heldigvis kan børnene hjælpe Sally med at få styr på, hvordan man skal behandle naturen.

Inden besøget fra Smukke Sally går børnene en lille tur med naturvejlederen, hvor vi finder dyrebamser, der er kommet til skade med affald.

Regnormetur

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi danser regnormene op af jorden og undersøger dem nærmere. Hvordan bevæger de sig? Hvordan føles en orm? Kan vi se og høre deres små børster? Hvem er deres fjender – og hvordan forsvarer man sig egentlig mod solsorten, når man er en lille regnorm?
Også egnet for de små, der ikke helt mestrer at gå endnu.

Blæret tang! Kend mig og spis mig...

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Forløbet giver eleverne viden om, hvad tang er og hvilken rolle den spiller i havet. Forløbet introducerer dem til almindelige danske arter af tang.

Vi kan også sætte fokus på tang som tilsætning i fødevarer. Eleverne bliver klogere på, hvilke egenskaber tang har og vi undersøger, hvilke fødevarer og kosmetiske varer tang indgår i.