Hvordan dufter blå? Hvordan lyder gul? Og hvordan føles formerne i et maleri? 

I Sanser, farver og former går vi på opdagelse med sanserne i Asger Jorn og Vilhelm Lundstrøm’s  fantastiske farve- og formuniverser.  

I undervisningsforløbet oplever og lærer eleverne om farver og former gennem sanser, leg, fantasi, fortællinger, billedsamtaler og kreative aktiviteter.  

• Kunne du tænke dig at blive bedre til at stå foran andre?
• Kunne du tænke dig at blive bedre til at argumentere?
• Kunne du tænke dig at blive bedre til at ’turde turde’?

I forløbet arbejder vi med forskellige måder at udtrykke sig på. Vi arbejder med både kropssproget og det skrevne sprog.

Gennem en dissektion får elever kendskab til et dyrs tilpasninger og levevis og kan sammenligne med menneskets anatomi. Der vil typisk være mulighed for at dissekere ørred og fasan, men andre dyr kan dissekeres ved forespørgsel. Kan I f.eks. selv skaffe muldvarpe eller smågrise, ligner deres indre anatomi menneskets på mange punkter.
Dissektioner kan gennemgøres som en demodissektion – eller eleverne kan i mindre grupper selv dissekere under vejledning.

Vi laver simple målinger af vejret – nedbør, vindforhold, lysintensitet og temperatur. Elevernes egne undringsspørgsmål sættes i spil og driver undersøgelserne. Er temperaturen egentlig højere på et sted med læ end på en vindblæst bakke?
Med de mindste elever kan vi løbe om kap med vinden. Forløbet kan også inkludere lidt om vands tilstandsformer og forsøg med isolerende lag.

Med udgangspunkt i kendte, danske smådyr skal eleverne efterligne dyrenes superkræfter – være stærk som myren, trække tunge læs som sneglen og løbe om kap med løbebillen. I april-oktober kobles forløbet med, at eleverne finder og undersøger smådyr. Forløbet kan efter ønske fokusere på udvalgte arter.

Billeder er et kraftigt medie, der både forfører og provokerer os til at forholde os til den verden, vi lever i. Guldalderens landskabsmalerier ligner virkeligheden. Men tidens malere var mestre i billedmanipulation. Sammen med eleverne undersøger vi hvordan billedkonstruktioner i kunst og visuel kultur er med til at påvirke vores opfattelse af den virkelighed, vi lever i.

Hvordan påvirkede bomuldsspinderierne Vejles udvikling – og hvilke spor har arbejdernes kamp sat i det samfund, vi kender i dag?  

I dette engagerende undervisningsforløb oplever eleverne industrialiseringens Vejle helt tæt på. 

Med Spinderihallerne som historisk ramme lærer de om arbejdernes vilkår omkring år 1900, og stilles over for nogle af de valg og dilemmaer, datidens spinderitøser måtte tage stilling til. 

Giv dine elever mulighed for at prøve kræfter med etisk hacking. Gennem praktiske øvelser prøver de at sætte sig i hackerens sted og udforske den del af teknologiforståelse, der har med netværk, kodeord og brug af data at gøre.

Det kræver ingen særlige tekniske forudsætninger, men eleverne bliver sat i situationer, hvor de skal læse og forstå engelsk.

Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?   

Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten.  Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.   

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle.