Frugtbar: Liv, landskab og længsler
Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?
Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.
Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.
Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.
Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!
Klimaforløb - natur og følelser i vuggestuen
Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene sanselige oplevelser og handlekompetence.
Forløbet kan downloades og bruges hjemme i institutionen.
Forløbet er udviklet af Vuggestuen Bøgen.
Indlandsisen smelter
Kurset tager udgangspunkt i problematikken omkring at indlandsisen smelter.
Eleverne kommer til at udføre kvalitative og kvantitative forsøg i vores laboratorium, som demonstrerer forskellige årsager til at indlandsisen smelter og at havet vandstand stiger.
Giver det møde teoretiske fysisk fysik begreber som. de vil møde teoretiske fysikbegreber som albedoeffekt, nyttevirkning og faseovergang. Det hele vil blive perspektiveret til virkelighedens problemer om klimaforandringer.
Den døde fjord
Der blev holdt begravelse for Vejle Fjord den 6. april 2024. Fjordbunden er død, og der er stor set ingen fisk tilbage i fjorden.
Hvorfor er dette mon sket?
Planetary Boundaries
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium
I dette forløb arbejder vi med den nyeste forskning inden for planetary boundaries og undersøger, hvor meget pres vores planet kan holde til. Eleverne dykker ned i psykologien bag disse problemstillinger og analyserer købsadfærd, beslutningstagning og handlingslammelse.
Eleverne skal herefter designe og upcycle tøj - udelukkende med genbrugsmaterialer, for at sætte fokus på udfordringer med store mængder tekstilaffald.
Grøn superhelt på mission
"Grøn superhelt på mission" er et tilbud til børnehavegrupper, hvor de kommer rundt i Økolariets udstillinger og løser små missioner, der passer til aldersgruppen. Missionerne løses i små grupper med en voksen fra børnehaven i hver gruppe. De voksne får ved ankomst udleveret en vejledning med højtlæsningstekster og beskrivelse af missionerne, som er lige til at bruge sammen med børnene.
Vejledningen sendes også ud sammen med bookingbekræftelsen, således at de voksne kan kigge materialet igennem og være klar til besøget hjemmefra.
Besøg på renseanlæg - light
"Besøg på renseanlæg - light" er til de klasser, der ikke har 3 timer til det udvidede forløb om spildevandsrensning. Turen startes på Vejle Spildevand, Toldbodvej 20, 7100 Vejle. I rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å.
Herefter går turen tilbage til Økolariet, hvor der i Foyeren udleveres et opgavesæt til vores udstilling om kloakken og spildevandsrensning.
Besøg på renseanlæg
Oplev spildevandets rejse gennem renseanlægget og lær om vandrensningens betydning, når turen går til Vejle Centralrenseanlæg, der ligger på Toldbodvej 20 i Vejle. Her får I en gennemgang af anlægget og dets processer. Under rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å.
Introduktion til Økolariet
I denne introduktion til Økolariet får I indsigt i forskellige aspekter af bæredygtighed og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I vil lære, hvad begrebet bæredygtighed indebærer, og få en dybere forståelse af tankerne og idéerne bag Økolariet.
Ligeledes fortælles hvordan Økolariet arbejder med at formidle bæredygtighed gennem interaktive oplevelser, sanseindtryk og udfordringer samt inspiration til at træffe valg i jeres dagligdag, der fremmer en mere bæredygtig livsstil.
Introduktion til kost og klima
Hvad har min mad med klimaforandringer og biodiversitet at gøre? Det får du svar på i denne introduktion, der forklarer sammenhængen mellem den mad vi spiser og globale udfordringer som klimaforandringer og tab af biodiversitet.