Er du i form
Et læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium
For at kroppen kan arbejde hurtigt og effektivt skal der tilføres ilt til musklerne. Ilten optages i lunger og transporteres via blodet ud til musklerne.
Hvordan fungerer dette system i praksis, og hvad sker der når man konditræner? Kan man påvirke sin kondition på andre måder?
Hvordan tester man for doping i eliteidræt, og hvad er fremtidens dopingpolitik?
Dette er spørgsmål før viden i dette forløb
Den døde fjord
Der blev holdt begravelse for Vejle Fjord den 6. april 2024. Fjordbunden er død, og der er stor set ingen fisk tilbage i fjorden.
Hvorfor er dette mon sket?
Smagtest af cola og matematik
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium:
Mange påstår hårnakket, at Coca Cola smager bedst og at der sagtens kan smages forskel på en Pepsi og en Coca Cola. Hvad med cola med og uden sukker?
Mange fødevarefabrikker har et professionelt smagspanel, som indkalder, når en ny (måske billigere og sundere) ingrediens skal indføres. De skal så blindteste om der kan smages forskel.
Vi tager sandsynlighedsregning i brug for at afprøve påstanden om colaens smagsforskelle.
Måling af hårtykkelse
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium:
Dette forløb udforsker, hvordan man kan bestemme den meget lille tykkelse af et menneskehår.
Denne tykkelse er forskellig fra person til person og afhænger blandt andet af hårfarve og om håret er krøllet eller glat.
Det er ikke muligt at bruge en lineal eller en skydelære, men ved at udnytte lysets bølgeegenskaber og det mønster, der skabes, når man sender en laserstråle ind i håret, kan man indirekte måle det.
For at analysere det opnåede resultat, skal der anvendes viden om retvinklede trekanter.
Planetary Boundaries
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium
I dette forløb arbejder vi med den nyeste forskning inden for planetary boundaries og undersøger, hvor meget pres vores planet kan holde til. Eleverne dykker ned i psykologien bag disse problemstillinger og analyserer købsadfærd, beslutningstagning og handlingslammelse.
Eleverne skal herefter designe og upcycle tøj - udelukkende med genbrugsmaterialer, for at sætte fokus på udfordringer med store mængder tekstilaffald.
Make a statement - design en T-shirt
Samarbejde med Vejle Tekniske Gymnasium/VTG, hvor eleverne skal designe et statement på en T.shirt, som de får med hjem.
Eleverne laver et design i KOM/IT med baggrund i de designprocesser, der anvendes på VTG og de lærer nogle grundlæggende ting omkring print på tekstil samt tekstiltyper og farvelære.
Innovation - fra idé til produkt
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium
Eleverne skal konstruere en dispenser til drikkevarer på dåse således der altid er en kold dåse klar i køleskabet. Eleverne skal udtænke en løsning, beregne konstruktionen samt beregne/dokumentere nedkølingstiden. Eleverne får lov at tage produktet med hjem.
Eleverne får lov at kombinere teori og praksis omkring udvikling og konstruktion af et produkt.
DEEPFAKE - mellem trussel og satire
Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium.
Skal deepfakes i politik blot betragtes som et humoristisk indspark - eller udgør de i virkeligheden en trussel imod demokratiet.
I dette forløb arbejder vi med generativ kunstig intelligens og deepfakes. Eleverne lærer at generere billeder ud fra tekst og lave kampagne-
materiale med anvendelsen af kunstig intelligens.
Vi tager afsæt i danske og internationale eksempler på deepfakes og diskuterer de etiske og lovmæssige gråzoner, der opstår med brugen af disse teknologier.
Det binære talsystem
Læringsforløb på Vejle Teknsike Gymnasium
Hvad er forskellen på et analogt og et digitalt signal?
Hvad forstår man ved et binært tal system?
Hvordan kan man lave en simpel binær tæller?
Emner der gennemgås:
- Binære talsystem og elektronik - modstande, kondensator, timer, tæller, Hz og lysdioder
- Diskussion om doping i eliteidræt.
Teaterforestillingen PRES-ekstra forestilling
En højaktuel forestilling om Oxy, SoMe, Fomo og andre pissefarlige forkortelser.
Der er pres på unge i dag. Sociale medier, uddannelse, venner, forældre, selvbillede og samfundets præstationskrav presser på i en ofte overfyldt hverdag. Samtidig er tiden fyldt med politiske intentioner, distraktioner og nye quick fixes som løsninger til de problemer, man som ung kan støde sig på.