Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede, at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?

Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.

Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.

Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.

Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!

Tag med på en spændende tidsrejse og oplev livet på den jyske hede i gamle dage! Gennem fortælling, aktiviteter og levende historieforløb bliver eleverne en del af en fængslende fortælling om at skabe sig et liv og en fremtid på heden.

🔹 På museet: Eleverne starter som den yngste søn eller datter på gården, uden arv og med en usikker fremtid. De oplever livet på gården, hører om de hårde kår og prøver kræfter med praktiske opgaver som at karte uld.

Rejs tilbage til 700-800-tallets Danmark og oplev, hvordan magtkampe, alliancer og tro formede det første danske kongerige. Gennem nyeste forskning, unikke arkæologiske fund, fascinerende fortællinger og sanselige aktiviteter bringer vi historien tæt på eleverne og gør fortiden levende.

Udstillingen ‘De første konger’ fortæller om de første danske konger fra 700-800-tallet, herunder de dramatiske magtkampe mellem Harald Klak og Horik den Første.

Et glemt kapitel i vores historie, før Jelling-dynastiet tog form.

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Dette er en fortælling om danske Grethe Bartram, som var stikker og spion for nazisterne under 2. verdenskrig.

Kulturskolen tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama. Eleverne skal bruge både krop, stemme og fantasi, når vi dykker ned i historien og forholder os nysgerrigt til Grethe Bartrams liv som stikker og spion for nazisterne.

Blitzen -  evakueringen af børn i London under 2.verdenskrig

Kulturskolen ​tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama.

Historien fortæller os, at Premierminister Churchill og den engelske regering besluttede, at børn over 4 år skulle evakueres fra London til sikre steder ude på landet.

Men der er meget, vi kun kan forestille os:

Hvordan påvirkede bomuldsspinderierne Vejles udvikling – og hvilke spor har arbejdernes kamp sat i det samfund, vi kender i dag?  

I dette engagerende undervisningsforløb oplever eleverne industrialiseringens Vejle helt tæt på. 

Med Spinderihallerne som historisk ramme lærer de om arbejdernes vilkår omkring år 1900, og stilles over for nogle af de valg og dilemmaer, datidens spinderitøser måtte tage stilling til. 

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle.