Klimaforløb - natur og følelser i vuggestuen
Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene sanselige oplevelser og handlekompetence.
Forløbet kan downloades og bruges hjemme i institutionen.
Forløbet er udviklet af Vuggestuen Bøgen.
Grøn superhelt på mission
"Grøn superhelt på mission" er et tilbud til børnehavegrupper, hvor de kommer rundt i Økolariets udstillinger og løser små missioner, der passer til aldersgruppen. Missionerne løses i små grupper med en voksen fra børnehaven i hver gruppe. De voksne får ved ankomst udleveret en vejledning med højtlæsningstekster og beskrivelse af missionerne, som er lige til at bruge sammen med børnene.
Vejledningen sendes også ud sammen med bookingbekræftelsen, således at de voksne kan kigge materialet igennem og være klar til besøget hjemmefra.
Besøg på renseanlæg - light
"Besøg på renseanlæg - light" er til de klasser, der ikke har 3 timer til det udvidede forløb om spildevandsrensning. Turen startes på Vejle Spildevand, Toldbodvej 20, 7100 Vejle. I rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å.
Herefter går turen tilbage til Økolariet, hvor der i Foyeren udleveres et opgavesæt til vores udstilling om kloakken og spildevandsrensning.
Besøg på renseanlæg
Oplev spildevandets rejse gennem renseanlægget og lær om vandrensningens betydning, når turen går til Vejle Centralrenseanlæg, der ligger på Toldbodvej 20 i Vejle. Her får I en gennemgang af anlægget og dets processer. Under rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å.
Introduktion til Økolariet
I denne introduktion til Økolariet får I indsigt i forskellige aspekter af bæredygtighed og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I vil lære, hvad begrebet bæredygtighed indebærer, og få en dybere forståelse af tankerne og idéerne bag Økolariet.
Ligeledes fortælles hvordan Økolariet arbejder med at formidle bæredygtighed gennem interaktive oplevelser, sanseindtryk og udfordringer samt inspiration til at træffe valg i jeres dagligdag, der fremmer en mere bæredygtig livsstil.
Introduktion til kost og klima
Hvad har min mad med klimaforandringer og biodiversitet at gøre? Det får du svar på i denne introduktion, der forklarer sammenhængen mellem den mad vi spiser og globale udfordringer som klimaforandringer og tab af biodiversitet.
Introduktion til klimaforandringer
Få overblik og baggrundsviden om klimaforandringer gennem en bred introduktion til emnet. Emnet er i alle medier og bliver mere og mere påtrængende. Hvorfor ændrer klimaet sig, hvor har vi vores viden fra, og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsfaglige problematikker berøres også, såsom udviklingen i den tredje verden samt politiske interesser.
Efter introduktionen går I på egen hånd rundt i Økolariets udstillinger.
Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.
Jagten på råstofferne
I "Jagten på råstofferne" får eleverne en indsigt i, hvor vigtig en rolle råstofferne har i vores liv. Vi tænker ikke over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse.
RåbOp! Klimarebel
I undervisningsforløbet "RåbOp! KLimarebel" arbejder eleverne ud fra den viden og de holdninger om klima og klimaforandringer, som de bringer med sig fra deres hverdagsliv og undervisningen hjemme på skolen. Gennem nogle simple øvelser, får eleverne drøftet og udfordret dette, og vi introducerer begrebet ”factfulness”, for at eleverne har et godt grundlag for at forholde sig til og vurdere effekten af forskellige klimaindsatser.
Jagten på råstofferne
I "Jagten på råstofferne" får eleverne en indsigt i, hvor vigtig en rolle råstofferne har i vores liv. Vi tænker ikke over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse.