På mission med Bibliobitterne

Vi inviterer alle 3. klasser til en helt ny Augmented Reality-oplevelse på biblioteket. Med den helt nye app "Bibliobitterne" kommer eleverne på skattejagt rundt i biblioteket, når de skal hjælpe med at finde bibliobitterne og løse opgaver for dem.

Som det allerførste møder eleverne bibliobitterne i den tilhørende historie skrevet af den populære forfatter Thomas Brunstrøm. Allerede hjemmefra kan klassen på video se Brunstrøm læse højt (eller selv læse højt).

Herefter kommer klassen ind på biblioteket, hvor de i grupper skal finde ud af, hvor Bibliobitterne gemmer sig.

Det barske liv på heden

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Hatteteater

Navn
Musik- og Kulturskolen

I får besøg af vores fortæller og en hel masse hatte.

Vi skaber et scenerum i jeres institution hvor det hele kan foregå.

Nogle af børnene bliver inviteret med op på scenen hvor de får lov at vælge en hat. Når fortælleren ved hvad børnene gerne vil være, improvisere de sammen en historie frem. Resten er publikum, og hjælper historien på vej.. Det kan for eksempel være de skal være fugle, træer, uvejr eller meget andet.  Vi kan nå ca. 3 runder.

Forfatterværksted: SUPERHELTE

Navn
Musik- og Kulturskolen

Hvornår er man en superhelt? Og hvilke egenskaber skal man være i besiddelse af for, at man med rette kan kalde sig en superhelt?  

Når vi har svaret på disse spørgsmål, skal vi skabe vores helt egne superhelte samt opdigte de historier, som vores superhelte skal være en del af.  

Vi skal opfinde vores egne verdener, egne love og regler, og ikke mindst definere, hvad og hvem det onde omfatter, og hvad og hvem det gode består af. 

Heltegerningerne finder vi på i fællesskab. 

Fido, form og farver

Navn
Musik- og Kulturskolen

Fido er en herreløs hund, der bor i byen. Byen er fuld af firkantede og trekantede former - også kaldet huse, men husene er grå og kedelige.

Igennnem fortælling, leg og sang er børnene med til at digte fortællingen om Fido. Fido er glad for farver og inviterer børnene til at være med til at male byen i alle mulige vidunderlige farver.

Blitzen

Navn
Musik- og Kulturskolen

Blitzen -  evakueringen af børn i London under 2.verdenskrig

Kulturskolen ​tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama.

Historien fortæller os, at Premierminister Churchill og den engelske regering besluttede, at børn over 4 år skulle evakueres fra London til sikre steder ude på landet.

Men der er meget, vi kun kan forestille os:

Cirkus, cirkler og Charlotte

Navn
Musik- og Kulturskolen

En lille fortælling om papegøjen Charlotte og alle hendes venner i cirkus danner rammen for leg, sang og eksperimenter med farver, former og maleri.  

Igennem dialog inddrages børnenes fantasi og indlevelsesevne i Charlottess verden, hvor alle kan bidrage til fortællingen, når vi er i cirkus. Børnene skal igennem leg agere forskellige aktører i cirkus og undervejs skabe et fælles farverigt maleri med papegøjer. 

Forfatterværksted: IDENTITET/Den blå bog

Navn
Musik- og Kulturskolen

Den Blå Bog
Eleverne skal skabe en Blå Bog. I denne version er Den Blå Bog dog udbygget med en ekstra vinkel, da eleverne ikke kun skal skrive om de andre, men også om sig selv. Der arbejdes individuelt og fælles med bogen, der er med til at styrke klassens fællesskab. Samtidig er der også et perspektiv, der hedder: Mig i forhold til min hjemby, Danmark og verden.