Forfatterværksted: IDENTITET/Den blå bog

Navn
Musik- og Kulturskolen

Den Blå Bog
Eleverne skal skabe en Blå Bog. I denne version er Den Blå Bog dog udbygget med en ekstra vinkel, da eleverne ikke kun skal skrive om de andre, men også om sig selv. Der arbejdes individuelt og fælles med bogen, der er med til at styrke klassens fællesskab. Samtidig er der også et perspektiv, der hedder: Mig i forhold til min hjemby, Danmark og verden.

Dysto-hvaffornoget

Dystopier i litteratur er ikke et nyt fænomen, men interessen for negative fremtids- og samfundsvisioner er stadigt voksende i såvel voksen- som børne- og ungdomslitteratur. I en sådan grad, at dystopisk litteratur i dag næsten kan anses som en selvstændig genre, og som subgenre kan den opleves på tværs af alle de store genrer så som fx fantasy, science fiction og gys.

Sangskrivning

Navn
Musik- og Kulturskolen

Samarbejde i f.eks. dansk eller et andet sprogfag, med fokus på tekstarbejde og melodi. VMK-læreren og klassens lærer udarbejder sammen et forløb, hvor der arbejdes med tekst og komposition.

Besøg dit bibliotek

Biblioteket inviterer klasserne fra indskolingen og mellemtrinnet på besøg. Vi præsenterer vores tilbud på biblioteket og på nettet og viser klassen rundt på biblioteket.

Hvis I ønsker det, kan vi også vise jer et udvalg af de bedste bøger til aldersgruppen.


 

Bogsnak - for børn på mellemtrinnet

Boost din klasses læselyst med en inspirerende bogsnak med anbefalinger af spændende bøger til fritidslæsning.

Vi har nøje udvalgt ca. 12 nyere bøger – både skøn- og faglitteratur – og sørget for, at der er noget til enhver smag og læseniveau.

Oplevelsen krydres med spørgsmål, og til sidst vælges klassens favorit.

Escape the Library

En sjov og engagerende introduktion til det digitale og fysiske bibliotek for 7.- 9. klasserne.

Vi tager én del biblioteksintroduktion og én del escape room og sætter det sammen til en anderledes oplevelse af, hvad det vil sige at bruge et moderne folkebibliotek. Klassen bliver inddelt i grupper på 3-4 elever, der i en time derefter skal løse en række gåder, som alle kredser om bibliotekets fysiske og digitale tilbud.

Forfatterværksted: Åbne projekter

Navn
Musik- og Kulturskolen

Kulturskolen giver muligheden for at få skræddersyet et forfatterforløb, der tager udgangspunkt i de ønsker, I måtte have som skole. Det vil f.eks. være muligt at få undervisning i, hvordan eleverne bliver bedre til at skabe troværdighed i deres persongalleri, bliver mere bevidste om - og skarpe - på deres ordvalg i deres skriverier, både i forhold til deres danske stile, men i lige så høj grad i deres projektopgaver.

Fantastiske fortællinger

Vær med når vi dykker ned i Jules Verne og hans fantastiske fortællinger, gør dig klogere på historierne og anbefaler nogle af hans mest klassiske værker.

Næppe nogen anden forfatter i verdenshistorien har rejst så meget i fantasien som Jules Verne. Her mere end 100 år efter sin død er Jules Vernes bøger stadig nogle af de mest fantasifulde fortællinger, man kan møde på skrift.

De utrolige fortællinger om rejser til rummet, under havet og i luften gør Verne til en af science fiction-historiens helt store. En pioner med en fantasi mange år forud for sin egen tid.

Troldetur

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med udgangspunkt i et tværfagligt forløb går vi på jagt efter trolde og spor efter dem. Gamle trolde kan gå i ét med træer og sten, men indimellem kan man stadig ane deres ansigtstræk. Vi bruger fantasien og finder troldeansigter, leder efter spor fra trolde og taler om, hvordan troldene lever. Måske laver vi selv troldeansigter med ler og arbejder sprogligt med deres levevis og familieforhold – her kan lægges vægt på brugen af navneord, udsagnsord eller tillægsord.
Andre overnaturlige væsener kan inddrages efter ønske.