Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen. Der kan efter ønske lægges fokus på skov som led i klimaløsninger eller interessemodsætninger i skoven (benyttelse og beskyttelse).

Forløbet er særligt rettet mod naturfagsprøven og inddrager alle tre naturfag. Med undersøgelser af pH, jordprofil, næringsstofindhold og plantelivet sammenlignes heden med andre økosystemer. Begreber som benyttelse-beskyttelse, landskabsdannelse, livsbetingelser, kredsløb, biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget er oplagte.
Eleverne får data med hjem, som de kan arbejde videre med.

Vi har fokus på skrald i naturen og børnene lærer gennem forskellige aktiviteter, at skrald hører til i en skraldespand, og ikke i naturen.

Forskellige elementer kan indgå i forløbet. Vi kan:

• gå på skraldeindsamling med robotarme
• lege en skralde-fangeleg
• lege en skraldesorteringsleg
• kigge på, hvad skrald kan genbruges til
• se på hvor lang tid skrald forbliver i naturen, før det bliver nedbrudt.
• lede efter bamser der er kommet til skade i skrald i naturen
• inkludere et besøg af Smukke Sally (se forløb om smukke Sally)

Vi tager på en fælles svampetur og kigger sammen på svampe. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder. Vi spiser ingen af svampene, men undersøger deres mangfoldighed og taler om spiselige og giftige svampe.

Eleverne lærer, hvordan en storsvamp er bygget op, hvad den lever af, hvilken rolle den spiller i økosystemet og hvad vi bruger svampe til. Måske undersøger vi svampene nærmere med elektriske luppe og skærme.

Forløbet kræver adgang til et område med forskellige svampe, f.eks. skov med både løv- og nåletræer.

Vi laver simple målinger af vejret – nedbør, vindforhold, lysintensitet og temperatur. Elevernes egne undringsspørgsmål sættes i spil og driver undersøgelserne. Er temperaturen egentlig højere på et sted med læ end på en vindblæst bakke?
Med de mindste elever kan vi løbe om kap med vinden. Forløbet kan også inkludere lidt om vands tilstandsformer og forsøg med isolerende lag.

Hvordan påvirkede bomuldsspinderierne Vejles udvikling – og hvilke spor har arbejdernes kamp sat i det samfund, vi kender i dag?  

I dette engagerende undervisningsforløb oplever eleverne industrialiseringens Vejle helt tæt på. 

Med Spinderihallerne som historisk ramme lærer de om arbejdernes vilkår omkring år 1900, og stilles over for nogle af de valg og dilemmaer, datidens spinderitøser måtte tage stilling til. 

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle. 

I et nærliggende vandhul undersøger vi de dyr, der bor her. Hvad hedder de, hvordan trækker de vejret, og hvad mon de spiser? Vi anvender simpelt undersøgelsesudstyr, håndterer levende dyr og laver enkle, naturfaglige observationer. Vi kan efter ønske arbejde i dybden med fødekæder, tilpasninger, livscykler eller klassifikation. Eller et matematisk fokus på optælling og simpel statistik.

Vi indsamler data om biotiske og abiotiske faktorer og bruger dem til at vurdere åens biologiske tilstand og årsagerne hertil. Der kan sammenlignes med data fra en sø eller lægges vægt på fysisk-kemiske/geografiske forhold. Forløbet kan også indeholde et fokus på dyrenes tilpasninger og forskelle og ligheder mellem dyr i rindende og stillestående vand. Det er naturligvis også oplagt at arbejde med vandkredsløb og forureningskilder.

Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger. Undersøgelse af biotiske faktorer kan suppleres af undersøgelser af de abiotiske. Desuden er det oplagtat arbejde med bæredygtig fødevareproduktion med udgangspunkt i muslinger og/eller tang.